DATE NIGHT #2

Onsdag var det date night. Sådan helt nede på jorden "dinner and a movie" bortset fra at movie var byttet ud med teater. Turen gik nemlig til Husets Teater, hvor vil skulle se forestillingen Illusioner. Jeg havde glædet mig ret meget, da jeg har hørt en del godt om stykket.

Husets teater ligger ved Halmtorvet, så det var nærliggende at få en bid mad i Kødbyen. Da Tommi's Burger Joint åbnede med gratis burgere til folket i sommeren '14, gik vi desværre forgæves. Så nu skulle det være. Vi er inkarnerede nørrebroere og kommer ikke så ofte på de kanter, så Kødbyen er uudforsket område for mig. Det skal forhåbentlig være slut nu.

Burgeren hos Tommi var lige som den skulle være, bollen blød, bøffen rød med en sprød stegeskorpe, salat, tomat og ikke så meget overflødigt fyld. Og så kunne man ellers selv pimpe den med sure agurker, sennep, barbequesauce og alt hvad hjertet ellers kan begære. Og så var den frisklavet. Fritterne var tynde og sprøde, vi købte mayo til og ellers var der ketchup på bordet. En rigtig god oplevelse. Der var vanvittigt mange mennesker, så vi var glade for at vi kom så tidligt, så vi kunne få et bord. Og så leder stemningen en over til en klassisk lidt snasket (på den gode måde) burgerrestaurant i USA. Alt i alt en rigtig god oplevelse.

[Billede lånt på AOK's hjemmeside]

Fordi vi var så tidligt på den, var der tid til at få en øl efter maden. Vi begav os derfor over på Warpigs, som serverer mad og Mikkelser's øl - vi kom der kun for øllen. Men er du gal, der skal jeg også over og spise. Konceptet er det samme som en restaurant, vi prøvede i Brooklyn, hvor der blandt andet serveres pulled pork efter vægt. Nå, men på Warpigs sidder man i en nedlagt slagtehal, hvor man kan se skinnerne, slagtesvinene har kørt rundt på. På fantastisk fin vis er det lykkedes at skabe en hyggelig stemning med langborde og en belysning, der er så balanceret, så man ikke er i tvivl om, man er i en slagtehal, men samtidig er så dæmpet, at det ikke bliver for "koldt". Og øllen fra Mikkelers var som altid god.

[Billede tyvstjålet herfra]

Efterfølgende begav vi os over til Husets Teater. Jeg har aldrig været på Husets Teater, så jeg havde ingen forventning til, hvordan stilen er, og hvor stor salen er. Jeg er mest vant til mit lokale teater Grob, som ofte tager nogle meget tunge emner op, og hvor man forlader stedet med en noget dyster sindsstemning. Jeg vidste dog, at det stykke, vi skulle ind og se, var nyere russisk teaterkunst.

Jeg må være ærlig: jeg kedede mig lidt. Skuespillerne gjorde det rigtig godt, scenografien var fin, jeg kan godt se, hvad man forsøgte med opsætningen, men det gik simpelthen for langsomt. Stykket varer 1 time og 45 minutter, og det var for mig i hvert fald en halv time for langt. Det var bare for fladt og begivenhedsløst. Stykket bestod af en række fortællinger om fire personer; to ægtepar. Halvdelen af historierne hang sammen, mens den anden halvdel bare var lidt malplacerede og ikke rigtig havde nogen relation til de øvrige fortællinger. Ja ja, så skal jeg sikkert uddrage noget af personernes karakter fra de ikke-relevante fortællinger og dermed få et helt billede af dem. Det var jeg så for dum til.

Så det var ikke en kæmpe succes. Men baren er billig, en stor fadøl og et glas hvidvin til 85 kr. det kan man vist ikke kimse af. Og jeg er bestemt ikke afskrækket fra at komme på Husets Teater igen.

[Billede fra Husets Teaters hjemmeside]

EN KORT EN LANG PÅ NØRREBRO TEATER

Mit navn er Theresa B, og jeg er teatersnob.

I sidste uge var jeg på Nørrebro Teater. Vi havde for en evighed siden købt billetter til forestillingen En Kort En Lang, da man kunne få billetterne til halv pris. Forestillingen er baseret på filmen En Kort En Lang - en film som jeg har set et utal af gange, jeg kan efterhånden alle replikkerne udenad. Så det var bestemt ikke en let opgave for Nørrebro Teater at løfte. Forestillingen har dog fået gode anmeldelser, så jeg havde egentlig skruet forventningerne i vejret.

Lad mig starte med at sige, jeg er ikke fan af musicals. It's just not my scene. Jeg kan godt værdsætte, at skuespillere kan være eminent dygtige til at synge og danse. Og jeg kan også godt se det effektive i at få en sang til at indgå som del af en forestilling. Men det er stadig ikke for mig. Det sagt, så fungerede sangene egentlig rigtig fint i En Kort En Lang. Skuespillerne sang godt, og teksten passede ind i handlingen, uden at det blev for søgt.

En anden ting, der fungerede rigtig godt, var scenografien. Med meget få midler lykkedes det at føre hele stykket igennem alle de forskellige lokationer, der er i filmen. 

Men jeg kunne ikke lide det. Og jeg havde meget svært ved at sætte ord på, hvad det præcis var jeg ikke brød mig om. Jeg prøver dog alligevel at få det til at give lidt mening:

Stykket er humoristisk - som filmen er. Men fordi jeg kan filmen udenad, var der ligesom ikke noget, som var overraskende og sjovt. Jeg vidste præcis hvilke jokes, der kom hvornår. Et par gange var det lykkedes at skrive nogle sjove replikker ind i stykket, og der lo jeg også. Men det var også det.

Mange af skuespillerne var meget karikerede. Karakteren Frederik, som spilles af Peter Frødin i filmen, er karikaturen på en bøsse - også i filmen - men i stykket kammede det bare over. Det blev simpelthen for karikeret og overspillet. Og sådan var det med stort set alle roller, på nær lige de to mandlige hovedpersoner, som jeg synes gjorde det rigtig godt.

Jeg tror alle andre i salen var vel underholdt - sådan lød det i hvert fald - så konklusionen må blive, at fejlen ligger hos mig. Jeg kendte baggrundsmaterialet for godt, jeg gik ind til en genre jeg i virkeligheden ikke bryder mig om, jeg er en teatersnob.

Billederne nedenfor er planket fra Nørrebro Teaters hjemmeside.

BESØG I METROSKAKTEN

Forleden var jeg på metrobesøg. Med sikkerhedsvest, sikkerhedssko og hjelm, du! Det foregik på pladsen i Nørrebro Parken. Det bliver ikke en metrostation, når det hele er færdigt, men fungerer udelukkende som skakt, mens byggeriet står på. Det vil sige der bliver hejst materialer ned og jord op og den slags. Og hold nu op det var spændende. De kunne fortælle en masse, dels om hvordan de sikrer hele området i forhold til eksempelvis spredning af forurening og sætningsskader på de omkringliggende bygninger.

Der er rundvisning på søndag på pladsen i Sortedamssøen. Jeg tror ikke, det er en lige så detaljeret rundvisning, som den jeg var på forleden, men jeg tror stadig det er spændende. Så jeg overvejer at tage afsted.

Og ja, fra byggepladsnørden kommer her lidt billedspam. Er jeg virkelig den eneste der tænder på store konstruktioner?!

PENDERLIV #1

Jeg er pendler. Jeg har været pendler siden 2010. Alle hverdage - fraregnet sygedage, feriedage, helligdage og alt det der - siden 2010 har jeg brugt mellem 45-60 minutter på at transportere mig til og fra studie og senere arbejde. Hver vej! Og det foregår vel at mærke både på cykel og med S-tog - og nogle gange bus. Man kunne kalde mig ekspert. Og uden der er blevet bedt om et ekspertvidne, vil jeg alligevel komme med følgende brok forklædt som observationer:

• hvis du ikke aktivt står og holder en cykel, står med en barnevogn eller sidder i en kørestol (eller lignende), så smut ud af flexrummet. Der skal min cykel og jeg nemlig være. Sammen med de 20 andre, der står bag mig.
• hvis et S-tog er mere end 5 minutter forsinket, og samme linje bagefter kommer rettidigt, bliver det forsinkede tog aflyst eller kører uden stop til endestationen. Hver.eneste.gang!
• man skal ikke frygte for sit cyklistliv i København. Det er ude i forstaderne, man bliver kørt ned. Hvis jeg fik en flaske champagne (eller asti - det' fint med mig), for hver gang jeg har været ved at blive "klippet" i en rundkørsel i en forstad, ville jeg blive meget fuld - hvis jeg drak det hele på én gang.
• det regner altid når man skal hjem. Punktum!
• nu kommer der en, der sikkert vil sætte manges pis i kog: jeg er frygtelig ked af at du ikke ser anden udgang, end at tage dit eget liv. Men kunne du gøre det på en måde, der ikke forstyrrer - hvad ved jeg - 100.000 pendleres arbejdsdag?
• nej, du må ikke sove - og samtidig lugte af tis - i S-toget. Du må gerne sove, bare du ikke snorker. Men du må aldrig - ALDRIG - lugte af tis.
• jeg gider ikke høre din rådne musik ud igennem dine dårlige høretelefoner, når du har skruet helt op for volumen. Og det er heller ikke godt for din hørelse.

Åh, jeg kan mange flere. Pendlerlivet er rædselsfuldt. Lad os tage dem en anden dag.

LAST WEEK I DID....

Åh, sikke en uge. Og sikke jeg ikke har fået skrevet. Overhovedet. Nå.

Tirsdag var det min fødselsdag. Det blev fejret ved, at Filejsen havde inviteret en håndfuld af mine venner over til middag. På trods af, at jeg før har understreget - på det kraftigste - at den slags slet ikke er mig. Men han gjorde det da bare alligevel. Da jeg kom mig over chokket - og over irritationen over at jeg lugtede af gnu efter en hel dag på arbejde - så var det selvfølgelig rigtig hyggeligt. Så hyggeligt, at der blev drukket lidt for meget vin og gået lidt for sent i seng i lyset af at jeg skulle op og på arbejde dagen efter. Men op det kom jeg dog, og jeg overlevede også dagen nogenlunde.

Torsdag tog vi i Bremen Teater. Der har jeg aldrig været. Specialklassen havde lavet et show, som kostede 25 kr. pr snude. Så altså næsten gratis. Vi havde forventet maks en times underholdning, men det viste sig at være to sæt á knap en times varighed med pause. Og hold nu magle det var god underholdning. Jeg kendte dem godt fra deres DR show Hotel Zimmerfrei, så jeg vidste, hvad de kunne. Men det der var lårklaskende sjovt. Jeg grinede konstance - sikkert hjulpet lidt på vej af en potent drink eller to og til stor irritation for dem i nærheden. Den måde de kunne gribe input og kommentarer fra publikum og så improvisere ud fra det. Virkelig fantastisk. Og alt - ALT - er improvisation.

Og så skal det lige nævnes, at der på Bremen blev delt blå slikkepinde ud (oh yeah!), og hvis man tilmeldte sig deres nyhedsbrev, fik man en lakridspibe. Så det tror jeg nok lige, vi gjorde.

[Fine fine lysekroner i Bremen Teater.]

[Scenen fra vores pladser. Jep vi sad højt oppe, men havde fint udsyn.]

Fredag stod den så på landskamp i parken. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før - hverken landskamp eller at være i Parken. Jeg har en enkelt gang set en kamp på Brøndby Stadion og syntes, det var meget sjovt. Jeg er på ingen måde fodboldtosse, men der er noget over at sidde og se en live kamp. Og så mærke stemningen på sådan et stadion. Så vi var en flok, der fortærede burgere fra Grillen for så at bevæge os mod Parken. Og det var virkelig sjovt, hele stemningen, alle fansne, den lurende frygt for, at der ville blive slagsmål (især da vi på vej ud af Parken efter kampen får forvildet os ind i en kæmpe flok Albanere - som dog heldigvis var glade). Kampen var helt klart bedst i 2. halveg, og som helt upartisk tilskuer (yeah right!!) mener jeg, vi burde have vundet.

[Der varmes op.]

[Albaniens tribune. Og de havde en fest. Jeg var megamisundelig. Åh gud, hvor var hr og fru Danmark dog et kedeligt publikum.]

[En rigtig fin gitterdrager i taget over tribunen - jep, vi sad øverst.]

[Min telefons patetiske forsøg på at tage et billede af parken by night.]

FO'BOLDFILM

Filejsen og jeg skal i Parken på fredag og se landskamp. Så som en lille opvarmning var vi i biffen igår (i Empire, but of course) og se Sommeren '92. For dem der ikke har luret det, så handler filmen om dengang, det danske herrelandshold i fo'bold mod alle odds vandt EM.

Jeg var knap 9 år gammel dengang, men jeg kan stadig huske meget af stemningen. Min far er overhovedet ikke interesseret i sport, medmindre det involverer større mængder hestekræfter (motorsport, forstås), men lige præcis den fodboldkamp så vi. Jeg kan ikke huske kampen, andet end at vi vandt og så stemningen bagefter.

Nå, men filmen er altså Ricardos. Det er hans kamp, der skildres. Og så historien om Kim Vilfort og hans kræftsyge datter, som en lille sidehistorie. Jeg var godt underholdt; fra ende til anden. Med det samme mærker man suset fra dengang. Og klippene mellem filmoptagelser og de faktiske optagelser under kampene dengang fungerer rigtig godt. Og så er den sjov. Der er meget gak og gøjl, uden at det bliver for meget. For det var gak og gøjl dengang. Vi skulle jo ikke have været med, og vi skulle da slet ikke have vundet.

Se den hvis du trænger til god underholdning og et godt skud nationalpatriotisme - for man bliver sgu da stolt af vores lille land, når man bliver mindet om hvad vi kunne engang.

I GÅR AFTES

Vi var ude og spise i går aftes. På en helt almindelig onsdag. Vi valgte at købe et bord på Ravnsborg Vinbar gennem Earlybird.dk. Earlybird er virkelig et genialt koncept, hvor man sparer en tredjedel af prisen på en fast menu (nogle gange kan man vælge imellem forskellige retter) på nogle gode restauranter. Finten er at man betaler for maden med det samme, så føles det som et virkeligt billigt restaurantbesøg, når man kun skal betale for vinen.

Ravnsborg Vinbar har vi været på før, så vi vidste, det var godt. Den købte menu var tre retter, men vi valgte at købe en fjerde ret med rørt tatar til, da vi ikke kunne bestemme os. Og uh, det var lækkert. Jeg beklager de mørke billeder, men der er en hyggelig belysning, og jeg bliver bare aldrig en af de der bloggere, der ta'r billeder fra alle mulige vinkler og sørger for det rette lys og bla bla bla. Min mad bliver kold!

[De to forretter. Først rørt tatar - NAM og så smørstegte kantareller. Og ja, jeg glemte at tage et billede før jeg begyndte at spise. I'm that kind of blogger.] 

[Nyretapper, perfekt stegte. Og ja, nu var det pludselig mørkt udenfor.]

[Desserten var hyben panna cotta. Og ja, jeg spiste den før jeg huskede på det med billedet. Det smagte dejligt!]

DATE NIGHT

Efter en hektisk sommer var det i fredags tid til date-night. Ikke fordi der var noget særligt at fejre, udover endelig at have tid med hinanden, bare fordi det er rart at komme lidt ud engang imellem. Så vi kørte en helt klassisk "dinner and a movie".

Dinner foregik på Gran Torino, Madklubbens lokale italiener, som efter sigende skulle bage nogle killer pizzaer. Gran Torino havde fødselsdag, så der var gratis bobler - og det siger jeg jo ikke nej til. Vi havde ikke alverden tid og havde heller ikke tænkt os at fyre en masse penge afsted, så vi delte en snacktallerken. Udvalget var ikke så varieret (hvilket også fremgik af menukortet) til gengæld var der rigeligt til to i én tallerken. Derudover fik vi chips med trøffel. For come on, trøffel er jo bare hammer lækkert.

Efter snacktallerken fik vi pizza. Bunden var perfekt tynd og lækkert sprød, kanten lidt brændt som den skal være. Kvaliteten fejlede intet, dog må jeg sige, at jeg synes, de var lidt flade i smagen. Jeg er all for at råvarerne skal kunne smages og ikke overdøves af chili og hvidløg (som det tit sker på tømmermændspizzaer). Men jeg manglede altså lidt mere kant. Vi skal dog helt klart tilbage, da der er flere pizzaer, jeg skal have smagt. Og så har de en 12 retters tasting menu, jeg helt sikkert også skal dykke ned i på et tidspunkt.

[Mmmmhh, bobler]

Efter maden skyndte vi os op i Empire Bio - min aller yndlings biograf - for at se Irrational Man, Woody Allens nyeste. Den var helt klassisk Woody Allen. Ganske fin og finurlig. Så hvis man ellers er til hans film, kan den varmt anbefales. Og den har endda fået nogle fine anmeldelse.

Som afslutning på en klassisk date night fik vi en øl, og så var det ellers hjem og på hovedet i seng. For turen gik til Dragør næste dag. På cykel...!!

VERDENS STØRSTE KRIDTMALERI

Efter at have tilbragt en dejlig weekend på den sydligste del af Amager, stødte vi på hjemturen på Verdens Største Kridtmaleri. Hele Nørrebrogade var spærret af fra Dronning Louises Bro til Nørrebros Runddel. Midt på vejen lå børn og voksne i en stor pærevælling og tegnede med kridt. Det hele var en tak til Nørrebro arrangeret af nørrebroforeningen Soulwash.

Jeg nåede kun at se starten af projektet. Egentlig ville jeg have gået en tur om aftenen og kigget lidt mere på det storslåede projekt, men hjemmehyggen overmandede mig. Jeg synes dog, det er fantastisk, at der i en storby er plads til den slags projekter. Det er en af de mange ting, jeg elsker ved København.

BYENS BEDSTE 2015

AOK har fået kåret Byens Bedste 2015, en liste jeg holder meget øje med. Dels er vinderne ofte et besøg værd, men hvis man mangler inspiration til nye spisesteder, kan det også være en god idé at tjekke de øvrige nominerede ud.

Af vinderne skal jeg helt sikkert have besøgt:

• Llama - byens bedste på budget
• Neighbourhood - byens bedste nye restaurant
• Møller Kaffe & Køkken - byens bedste morgenmad/brunch
• The Donut Shop - byens bedste søde sager

Og så skal jeg ellers have kigget hele listen af nominerede igennem, så der kan findes nye gode steder at besøge.

Alle vinderne og de nominerede kan ses på AOKs hjemmeside

UD OG SPISE

Jeg er et madøre. Jep, man bliver ikke en rund trunte af at sidde og æde gulerødder og selleri dagen lang. Jeg betragter ikke mig selv som kræsen og spiser stort set det meste, der bliver serveret for mig - på nær remoulade! Jeg kan ikke udstå remoulade!

Jeg elsker mad, og jeg elsker at spise den ude. Bevar's, jeg er rigtig glad for at lave mad selv og er også en habil hjemmekok, men der er bare noget særligt ved at gå ud og spise. Sætte sig ved bordet og vide, at nogen har sørget for at snitte, braisere, blanchere og anrette maden for mig. Der bliver skænket vin i mit glas. Og der er en anden, der sørger for at tage opvasken.

Jeg kan godt lide rigtig god mad, men jeg er ikke specielt snobbet omkring hvor jeg spiser. Når vi spiser ude, er det tit i hverdagen, for at komme lidt væk fra kødgryderne (og fordi ingen af os er særligt begejstrede for at handle), og så behøver det ikke nødvendigvis koste en formue. Så nedenfor er nogle af mine yndlingssteder i København, når man trænger til et godt måltid uden at det skal ruinere en.

Madklubben

Generelt er jeg ret begejstret for Madklubbens restauranter. Deres manifest er fremragende mad til fornuftige penge, og det synes jeg man får. Der er plads til at skeje ud på menukortet, hvis det er det, man ønsker, men ellers kan man altid finde noget, hvor man kan blive mæt for ca. 200 kr. Med et vinkort der også ligger i den fornuftige ende, synes jeg sagtens det kan undskyldes at gå ud og spise på en helt almindelig onsdag.

[Lækre billeder nupset fra Madklubbens hjemmeside.]

Café Gavlen

En af mine lokale cafeer. Den er blevet en ny favorit. Dels på grund af stemningen, der er lidt brunt værtshus over indretningen, som skaber en rigtig hyggelig atmosfære. Dels på grund af øludvalget, de har altid andet end Tuborg og Carlsberg i hanerne. Dels på grund af maden, smørrebrød lavet fra bunden og lækre hjemmelavede kager, hvor udvalget skifter. Skal jeg ud og spise frokost i området, vil jeg 9 ud af 10 gange vælge Gavlen. 

[Billeder nuppet fra Gavlens instagram]

Sebastopol

Den lokale bistro på Sankt Hans Torv, som serverer god gedigen fransk mad, ikke højpandet gastronomi. Jeg har især altid været glad for deres moules frites og deres steak frites - de ved hvad det betyder, når man bestiller sin bøf bleu. Og så er det stort set altid til at få bord, et kæmpe plus i min bog da det der med at spise ude ofte er en spontan beslutning herhjemme.

[Billederne er planket fra Sebastopols hjemmeside]

LONG TIME NO SEE

Bum, så gik der næsten en uge uden lyd. Det er som om, dagene nogle gange ta'r hinanden, og tiden bare går. Da jeg var barn (jep, en anekdote), sagde min farmor altid, at jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden. Hold fast jeg syntes hun var en krage, der var altid for længe til jul, sommerferie, min fødselsdag. Men kragen havde ret. Sgu! Så ja, I'm officially old. Nå, men tiden er altså gået med:

• at hjælpe filejsen med at blive færdig med sidst speciale. Det blev han, og det burde være afleveret nu.
• at være på kanalrundfart med FRI YP (Forening af Rådgivende Ingeniører - Young Professionals). Bare rolig, jeg er stadig gammel, man kan nemlig være med til man er 40...
• spise bøf på Sebastopol, en bistro på Sankt Hans Torv. Det er ikke højpandet gastronomi, men god gedigen fransk kost. Det er mit go-to sted, når jeg ikke lige ved, hvor jeg skal hen. Og så forstår de, når man bestiller sin bøf 'bleu'. 
• at være i IKEA. Der var mulighed for at låne en bil, så lørdag aften kørte vi da lige et smut i IKEA. Vi havde lidt over en time før lukketid, og det var befriende at slippe for alle børnefamilierne. Og for en gangs skyld havde de alle de ting, vi skulle have. Optur!
• bygge rede. Vi flyttede filejsens adresse, så nu bor vi vel officielt sammen. Og så blev der hængt hylder op i badeværelse og køkken. Efter næsten 3,5 år i lejligheden begynder der nu endelig at være styr på tingene. Det vil sige, lige indtil alle filejsens ting flytter ind.

[Billede lånt af intet mindre end fabelagtige Maren Uthaug lige her.]

BALLET BALLET BALLET

Jeg har i en relativt sen alder opdaget, at jeg er ret begejstret for ballet. Jeg ved ikke noget om det, og jeg kan heller ikke se om én danser har en bedre teknik end en anden. Men det fede ved ballet, og ved at sidde i en stor sal sammen med en masse andre ballettosser, er, at man kan mærke på stemningen i salen, når niveauet er virkelig højt.

Nå, men siden Nikolaj Hübbe kom til på Den Kongelige Ballet, er der blevet gjort tiltag til at gøre balletten tilgængelig for det brede publikum. Det startede med Dance2Go, hvor man for 150 kr. kunne komme ind og snuse til forskellige bidder af nogle balletstykker - både noget klassisk og noget moderne. I går var jeg inde og se noget lignende: Take Four. Lidt samme koncept, bare fire dele; de to første mere klassiske, mens de to sidste var moderne opsætninger. Og slap nu af det var godt. Det var så godt, at jeg godt kunne finde på at tage ind og se det igen imorgen. Især den sidste del var helt vild - det skal man vist opleve for at forstå. Og så skal man selvfølgelig synes, at det der med dans er fedt.

Så hvis du lige ligger inde med 200 kr. du ikke ved, hvad du skal bruge på, så ta' i Skuespilhuset i morgen. Der er både forestilling kl. 12 og kl. 20. Og for 200 kr. får man altså virkelig meget ballet for pengene. Og så kan man jo altså poste et billede på Insta og tjekke ind på fjæsen så ens venner kan se hvor kulturel man er!

Man må ikke tage billeder under forestillingen. Det gider jeg sådan set heller ikke, jeg vil hellere sidde med åben mund og polyppos og kigger på hvad der foregår på scenen. Anywho, nedenfor er nogle billeder, som jeg har planket fra det kongeliges hjemmeside.

OUT AND ABOUT IN COPENHAGEN #1

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker København, jeg synes simpelthen det er en vidunderlig by. Og når man bor i landets hovedstad, skal man huske at benytte sig af nogle af de spændende tilbud der ligger lige for ens fødder. Så denne sommer vil jeg:

• Gå en tur i Tivoli på en helt almindelig hverdagsaften. mange synes at Tivoli er alt for fuld af turister, men jeg er ikke enig. Og så synes jeg bare, stemningen derinde er helt fantastisk.
• Besøge Zoologisk Museum. Jeg har aldrig været der, hvilket er gældende for mange af Københavns museer, og nu lokker de blandt andet med en dinosaurus.
• Tage noget mere til stranden. Hvis vejret er til det (sidder med krydsede fingre og håber på en fantastisk sommer).
• Cykle en tur til Ismejeriet på Ama'r. Har hørt så meget om deres is, og nu skal det nok snart være.
• Hænge ud en hel dag i Kongens Have med hvidvin og madpakke.
• Tage et smut til Papirøen og spise mig igennem hele sortimentet.

Og sikkert tusind andre ting. Der er så meget at byde på. Men kender jeg mig selv ret, ender det sikkert med at jeg arbejder det meste af sommeren, og ellers ligger på terrassen og daser - hvilket man heller ikke skal kimse af.

MÅGENS PÅ NØRREBRO TEATER

Forleden var jeg på Nørrebro Teater og se forestillingen Mågens. Det var først da jeg sagde ordet højt, at det gik op for mig at det lyder som navnet Mogens... Som sjovt nok er navnet på en af karaktererne i stykket. Men der er altså også en måge...

Forestillingen er baseret på Mågen - en klassiker af Tjekhov. Jeg aner intet om Tjekhov eller hans stykker - jeg havde dog hørt at der er et stykke ved navn Mågen. Dette blev vist sat op på det Kongelige Teater for nogle år siden med stor succes. Anywho, jeg kendte ikke noget til det. Men jeg føler ikke at jeg er gået glip af noget. Forstået på den måde, at man behøver ikke kende til originalen for at nyde dette stykke.

Stykket er vanvittigt, morsomt, der bliver sunget (ja, Christian Fuhlendorff synger også). Jeg var bestemt underholdt. Dog mest i første halvdel. Det hele blev lidt vel sort og dystert i anden halvdel. Men stadig et godt stykke. Hvis man kender til Tjekhovs Mågen, vil man sikkert kunne tænke nogle store tanker, om Ditte Hansen og Louise Mieritz' version, men det er altså ikke et must.

Der er stadig tre spilledage tilbage, så det kan nås endnu. Og hvis man er under 25 kan man få det ekstra billigt.

Billederne nedenfor er fra forestillingen og er lånt fra Nørrebro Teaters hjemmeside.

IT'S UP TO YOU NEW YORK, NEW YORK

Filejsen og jeg skal til New York i slutningen af april. Flybilletterne er bestilt. Bevares, vi har ikke fundet et sted at bo - vi drømmer om at leje en lejlighed, men har ikke fundet noget der var okay til prisen. Så jeg krydser fingre for det sker en af de nærmeste dage samtidig med jeg bander over dollarens himmelflugt.

Et sted at bo skal vi dog nok finde, og imens kan man jo drømme om alle de dejlige ting vi skal lave. Det er min anden tur til The Big Apple og Filejsens første. Vi har aftalt at det skal være en afslappet tur, men man bliver jo nødt til at se lidt. Så vi (nok mest jeg) har lavet en bruttoliste. Så ta'r vi den i prioriteret rækkefølge og når det vi når.

Filejsen er heldigvis ikke så interesseret i de allermest turistede ting, så dem kan vi heldigvis gå udenom (selvom ALT vel er turistet i New York). Nedenfor er et udpluk af de ting vi gerne vil nå. Udover de nævnte ting, skal vi selvfølgelig spise en god mad, slentre i de forskellige kvarterer - herunder opleve vanviddet i Chinatwon - nyde hinandens selskab og shoppe (bare en lille smule).

Frihedsgudinden

Den bør man selvfølgelig se, men vi har ikke noget behov for at komme helt over på øen. I stedet er planen at tage gratisfærgen til Staten Island, se gudinden og NY Skyline og så udforske Staten Island lidt.

Central Park

Hvis vejret tillader, river vi en hel dag ud af kalenderen og slapper af i Central Park. Kigger på mennesker, drikker kaskader af kaffe, holder picnic, ta'r en lur, læser i en bog, slapper af.

Brooklyn Brewery

Anbefalet af et vennepar. Vi er begge ret glade for øl så det bliver vi nødt til at se. Så kan vi bruge resten af dagen før og efter til at udforske Brooklyn. Og gå en tur over Brooklyn Bridge.

Base Ball

Allerhelst ville jeg have været i Madison Square Garden og se basket ball, men de lange tumper spiller ikke mens vi er der. I stedet er der to andre tumper der slår på hinanden; det gider jeg ikke. Så det bliver baseball i stedet. Givetvis på aller bagerste række. Og ja, det regner helt sikkert den dag. Nej, vi har ikke tænkt det helt igennem.

High Line Park

En nedlagt højbane, som er ombygget til park. Har hørt en mase godt om det og tænker, det skal ses.

Top of the Rock

Vi bliver nødt til at se Manhattan lidt fra oven. I stedet for menneskermylderet i Empire State Building, satser vi på Rockefeller Center. Udsigten er mindst lige så god herfra, og som min veninde sagde, da jeg var i New York med hende: man kan jo ikke se Empire State Building fra Empire State Building.

9/11 mindesmærke

Det er en af de mere turistede ting, men jeg tænker det skal ses.

Nedenfor er lidt billeder fra sidst jeg var afsted. Åh hvor jeg glæder mig. Nu skal vi bare finde den fedeste lejlighed og dollaren skal styrtdykke.