Viser opslag med etiketten Mode. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mode. Vis alle opslag

29 juni 2015

SOMMERUDSALG - I WANT

Så er sommerudsalget startet. Var der ikke engang, hvor der var udsalg én gang om året, nemlig januarudsalget, og så gik man amok? Nå, man skal jo ikke kimse af muligheden for at købe nyt kluns til den halve pris. Og selvom jeg overhovedet ingen penge har, så kan man da altid lægge ting i den virtuelle indkøbskurv og så lege at man køber det. Ind til videre har jeg klikket på nedenstående. Generelt drømmer jeg bare om at gå amok med dankortet, men grundet lavvande i kassen, at sommeren lader vente på sig (indtil i morgen, åbenbart (!)) og det faktum at jeg stadig er lidt større, end jeg har lyst til, så forsøger jeg at holde mig tilbage. Lad os nu se om det lykkes. Og ellers kan man jo altid drømme...
[Nederdel fra COS, sko fra ganni, top fra Ganni, nederdel fra Second Female, shorts fra Second Female, skjorte fra Second female, nederdel fra Geztus, skjorte fra Second Female]
(Jeg kan så allerede nu afsløre, at én af ovenstående items er klikket hjem. Så meget for rygrad!)

09 juni 2015

DENNE SOMMER VIL JEG IKLÆDE MIG...

En af de største udfordringer for mig, når vi skifter årstid, er at undlade at købe mig fattig i samtlige nye tendenser. Så i år har jeg forsøgt at tage udgangspunkt i det jeg allerede har, der fungerer. Og så supplere op med flere af den slags, hvis det altså er nødvendigt. Så nedenfor er et overblik over, hvordan jeg har tænkt mig at klæde mig denne sommer. Hvis det altså nogensinde bliver rigtig sommer.


Birkenstocks

Sandalen der deler vandene - nogle elsker dem, andre elsker at hade dem. Jeg hører til første kategori, og er allerede på mit andet par i sort. Jeg overvejer dog, om der skal investeres i et par hvide, for at give det hele lidt mere summer-feeling.

Florlette maxikjoler

Hvis jeg kan finde en maxikjole med ærmer, så er jeg solgt. Jeg synes det er noget af dem mest fantastiske at have på om sommeren, og afhængig af anledning kan den både dresses op eller ned. Jeg vil gå efter en i et florlet materiale og gerne med et lyst mønster eller en lækker farve, så det hele ikke bliver sort og gråt.





Isabel Marant agtige nederdele

Jeg har allerede nederdelen yderst til højre, og jeg skambruger den. Derfor føler jeg også at jeg kan retfærdiggøre endnu et køb af samme type. For den fungerer både om sommeren med bare ben og i de kolde måneder med sorte strømpebukser. Og så kan den også dresses både op og ned, men de rette accessories og sko.

Stråhatte

Jeg elsker at gå med stråhatte og har pt. 3 i samlingen. Så jeg glæder mig bare til vejret forhåbentlig snart arter sig, så man ikke ligner en landsbytosse hver gang man ta'r en på. Eneste ulempe ved stråhatte - og al anden hovedbeklædning - er hattehår!

Matchende shorts og bluse

Jeg elsker shorts og blusesæt. Der er ikke så mange overvejelser, det passe bare sammen. Jeg har allerede et sæt fra Cecilie Copenhagen, men tænker at jeg skal have købt mig et klassisk sæt i sort og hvid. Og så er jeg helt vild med sæt nr. 2 og 3 fra venster - hvis bare der er råd. Og mine fede lår kan være i shortsene uden det bliver a'la cykelshorts.

Oversized silkeskjorter

Jeg HADER at svede. Øv hvor jeg synes det er træls. Og det lugter også dårligt. Jeg er derfor begyndt at fokusere meget på, hvilke materialer jeg iklæder mig om sommeren. Og silke er klart en favorit. Jeg har allerede en oversized mørkegrå silkeskjorte fra Prag genbrug hængende. De har dem i alle mulige farver, med korte og lange ærmer og til ingen penge. De kan både styles løst, nede i et par bukser eller en nederdel og med bælte i taljen. Jeg skal helt sikkert have købt et par stykker i nogle lækre lyse farver.



Kimono

Min røv er stor. Den er bred og den stritter. Lige siden hormonerne begyndte at fræse rundt i de tidlige teenageår, har den gjort sådan. Så hele mit liv har jeg gjort hvad jeg kunne for at skjule den. Her er en kimono en rigtig god løsning. Og så er den endda in fashion. Win Win!! Jeg tænker jeg skal have en helt lang en af slagsen.



08 maj 2015

JEG HAR LIGE...

... klikket følgende hjem.

Giv pokker i shoppestop, fornuftigt forbrug og at spare penge - jeg trænger til nogle nye lækre ting. Så jeg har shoppet. På nettet. Fordi det er let. Og fordi man bare kan bestille to størrelser, hvis man er i tvivl. Så kan man altid returnere det hele. Eller begge hvis det ikke rigtig virker.

Så ja, jeg har klikket nedenstående ting hjem. Det er godt nok noget tid siden jeg klikkede de spidse loafers hjem og skoene fra Dr Martens er egentlig købt i New york (som der snart kommer adskillige indlæg om), men jeg synes de fortjente at komme med, da de stod på min ønskeliste. Resten er som sagt lige klikket hjem, så jeg har ikke haft chancen for at prøve dem endnu. Det betyder også, at noget af det, kan komme til at ryge retur (er sikker på min bankrådgiver krydser fingre for at det alt sammen ryger retur - men Vibeke, se dog på de fine gule stiletter, de bliver nødt til at bo hos mig...).
[(1) Nederdel fra Zara, (2) Spidse loafers fra Mango, (3) Skjorte fra Zara, (4) Sandaler fra Birkenstock, (5) Nederdel fra Julie Brandt, (6) Stiletter fra Zara, (7) Skjorte fra Zara, (8) Sko fra Dr. Martens, (9) Taske fra Zara ]

08 april 2015

FORÅR, ER DET DIG??

Så ser det endelig - ENDELIG - ud til af foråret er kommet. Jeg kan spotte sandaler, short og solbriller (hej - de tre s'er) i det fjerne. Nej, jeg ved godt det ikke bliver 20 grader lige med det samme - men dog 17 grader på lørdag - så man kan jo lige så godt begynde at geare op. Jeg er blevet ret begejstret for solbriller - ikke dem til en 50'er fra h&m (selvom de også kan være rigtig gode), men mere dem i et lidt dyrere prisleje. Indtil videre lyder samlingen på et par Versace, et par Ray-Bans og et par Marc Jacobs. Men jeg tænker der skal føjes yderligere et par til samlingen. Lige nu har jeg kig på et par Ray Ban Clubmaster med sort stel eller et par Celine ZZ-tops.

Åh, men se dem dog, de er så fine. Hvordan kan man vælge? Måske jeg bliver nødt til at købe begge par...

18 marts 2015

FORÅRSØNSKER

Jeg har haft solbriller på 2 dage i streg nu. Det må betyde, at foråret er kommet. Og med foråret kommer også en kriblen i dankortet. I et forsøg på at tøjle mit forbrug, har jeg forsøgt at kortlægge min garderobe og de items, jeg bruger (mere om det i et andet indlæg), så jeg kan lave en shoppeliste, der helst ikke må afviges fra - med tryk på HELST. For nogle gange falder man bare over noget, der er så fantastisk, at man bliver nødt til at eje det. 

Nå, men nedenfor er et udpluk af mine forårs og sommerønsker. Og ja, man fornemmer klart et farvetema. Det er ikke med vilje, det er bare sådan jeg er bedst tilpas (og buksedragten er altså navy). Og så barsler jeg jo stadig om at tilføje endnu en blomstret forårsjakke til garderoben.
[(1) Sæt fra Cecilie Copenhagen, (2) Silkeshorts fra Rosemunde, (3) Buksedragt fra Zara, Silkekjole fra Kokoon, (5) Horn fra Jane Kønig, (6) Sko fra Dr Martens, (7) Sko fra Mango, (8) Skjorte fra Zara]

10 marts 2015

BLOGROLL #2

The fashion blogs...


Jep, jeg følger en del modeblogs. Her er et lille udsnit af dem jeg har fulgt i længst tid og som er nogle af de første jeg tjekker.


Emily Salomon

Nok en af de første blogs jeg begyndte at følge. Et meget fint æstetisk univers med en dame, som bare altid ser bragende godt ud.


Passions for fashion

Endnu et æstetisk univers. Og bagmanden bag mit - og tror jeg mange andres - garderobestativ bestående af vandrør.

En dejlig afslappet blog og blogger med en afslappet stil. Jeg ville ønske at hun producerede flere indlæg, da jeg simpelthen finder hende uhyre inspirerende - og dejligt uselvhøjtidelig (et træk der går igen for mange af de bloggere, jeg følger).


Rock Paper Dresses

Det fineste farverigeste univers. Jeg er vild med Cathrine og hendes stil, som ligger milevidt fra min. Men hun inspirerer og får mig også til at gå med farver - en gang i mellem. Og så er hun bare så gennemført og ærlig. Og igen - uselvhøjtidelig (gad vide om det er et ord...).

Jeg følger et have af andre modeblogs, mange af dem nok mest fordi det er en vane, og fordi jeg er storforbruger af medier. Jeg sluger dem råt og kigger forbi flere gange dagligt for at se, om der skulle være nyt. Måske skulle jeg få mig et liv...?




09 marts 2015

JEG ØNSKER MIG...

Et af mine mange mange problemer, når jeg skal tage tøj på om morgenen, er, at jeg har ret brede hofter og tilsvarende smalle - ja smalle - skuldre. Det resulterer i, at jeg ofte føler mig for top-tung (hvis det er et udtryk, der giver mening). Især med korte nederdele eller skinny-jeans er det et problem, da jeg oven i de brede hofter har kraftige lår, der sluttes af med et par grimme knæ. Jep, jeg har virkelig ikke været særligt heldig på kropsfronten. Så er der sikkert andre steder jeg har været mere heldig, jeg venter stadig på at opdage hvor... Any day now...

Nå, men jeg bilder mig ind at jeg har fundet løsningen på mit problem: et par dr Martens sko! Jeg elsker at gå i herresko, og med disse vil jeg kunne tilføje noget tyngde til mine outfits og se mere harmonisk ud. Jamen se lige nedenfor, hvor fedt det ser ud. Det bliver jeg da nødt til. Ikke?! Ikke! De skal helt sikkert på shoppelisten - jep!

[Street style billeder hentet fra det store internet]

27 februar 2013

FORÅR I LUFTEN

Kan I mærke det??! Der er forår i luften! Åh, selv en tyksak som mig, der ynder at gå i sort (for sort, det slanker jo, ikk? Ikk?!), får lyst til at hoppe i lyse og blomstrede outfits. 

Sidste år fik jeg kreeret en fin fin forårsjakke, med det fineste blomstrede stof (skal se om jeg kan få taget et billede af den). Og jeg tænker, der skal kreeres en makker. I samme stil. Inspirationen er SATC og de fine frakker Carrie har på. Stoffet har jeg fundet, så det er bare med at få det købt og komme i gang ved symaskinen.
[Fine fine frakker fra SATC fundet på det store internet]

Mønstret bliver dette fra Stof og Stil, dog modificeret en smule, idet jeg korter ærmerne af til 3/4-ærmer og korter reversen (hedder det vist ikke rigtigt på den type frakke, men i mangel af bedre ord...) af, så jakken ikke kan lukkes. Stoffet, jeg har fundet, er fra Stof 2000, jeg har ikke set det live, men har store forventninger til det. Det ville være naturligt at vælge mørkeblåt foer, der matcher grundfarven i stoffet, men for at lysne det hele lidt op og gøre det hele lidt sjovere, kunne jeg godt finde på at anvende foer i en af de lysere farver, der findes i mønstret. Måske pink eller gul...
[Mønster og stof til kommende frakke]