ÆLLER BÆLLER KARAMELLER!

Jeg lavede karameller i weekenden. Okay, det er løgn. Det er længe siden jeg lavede karameller, men på en blog skal der også være opskrifter - har jeg set. Og det her indlæg lå stort set klar. Så nu leger vi, at jeg lavede karameller. Så kan jeg lege at jeg spiste dem alle sammen og nød dem uden at tage det mindste på eller få dårlig samvittighed.

Da jeg var barn lavede min søster ofte karameller, og var man en god lillesøster, kunne man få lov at smage. Hun brugte en opskrift fra en af min mors gamle kogebøger. De smagte dejligt, men det var altid nogle hårde sataner, og kom man til at bide i en, var der stor sandsynlighed for at man ville knække en tand eller to. Så med erindringen om min barndoms stenhårde karameller, har jeg aldrig rigtig kastet mig ud i karamelkogningens kunst. Før nu. For den bløde, seje karamel skulle besejres, koste hvad det ville.

Væbnet med tålmodighed og Google, fandt jeg frem til Anne au Chocolat's opskrift på karameller. Umiddelbart en simpel og idiotsikker opskrift. Og det var den faktisk også. Stort set.... Væbnet med de sparsomme ingredienser gik jeg igang. Du skal bruge:

1 ds kondenseret mælk
120 g smør
2 spk honning
150 g rørsukker
Fyld efter eget ønske (jeg brugte hakkede hasselnødder)

Det hele skal smeltes sammen under konstant omrøring, til massen får den rigtige farve...

Første omgang gik ikke så godt. Da fremstillingen foregår uden sukkertermometer, er man primært afhængig af vurdering af farve og konsistens af massen. Og nå ja, første omgang fik altså ikke lov at koge længe nok, og endte derfor aldrig med at stivne helt. Det smagte selvfølgelig stadig vidunderligt, men noget fedtet stads var det. Senere forsøg har vist, at man faktisk bare kan tage den stivnede masse, varme den op igen og koge mere ind, til den er mørkere...

Anden omgang fik lidt længere tid på komfuret og massen fik da også en mere gylden farve end første omgang. Men da karamellen røg på køl i de obligatoriske 4 timer (så længe behøver en utålmodig sjæl altså ikke vente...) blev de hårde som min barndoms karameller. Fuld af skuffelse og mismod var jeg på nippet til at gi' op, da det viste sig, at tog man karamellerne ud og lod dem stå lidt ved stuetemperatur inden indtagelse, fik de den helt rigtige konsistens. 

Mmmmhhh, måske jeg snart skulle lave nogle flere...

[Æller bæller karameller ]