08 maj 2015

JEG HAR LIGE...

... klikket følgende hjem.

Giv pokker i shoppestop, fornuftigt forbrug og at spare penge - jeg trænger til nogle nye lækre ting. Så jeg har shoppet. På nettet. Fordi det er let. Og fordi man bare kan bestille to størrelser, hvis man er i tvivl. Så kan man altid returnere det hele. Eller begge hvis det ikke rigtig virker.

Så ja, jeg har klikket nedenstående ting hjem. Det er godt nok noget tid siden jeg klikkede de spidse loafers hjem og skoene fra Dr Martens er egentlig købt i New york (som der snart kommer adskillige indlæg om), men jeg synes de fortjente at komme med, da de stod på min ønskeliste. Resten er som sagt lige klikket hjem, så jeg har ikke haft chancen for at prøve dem endnu. Det betyder også, at noget af det, kan komme til at ryge retur (er sikker på min bankrådgiver krydser fingre for at det alt sammen ryger retur - men Vibeke, se dog på de fine gule stiletter, de bliver nødt til at bo hos mig...).
[(1) Nederdel fra Zara, (2) Spidse loafers fra Mango, (3) Skjorte fra Zara, (4) Sandaler fra Birkenstock, (5) Nederdel fra Julie Brandt, (6) Stiletter fra Zara, (7) Skjorte fra Zara, (8) Sko fra Dr. Martens, (9) Taske fra Zara ]

Ingen kommentarer: