28 oktober 2015

MIG MIG MIG

På mit arbejde er der hver fredag et ugebrev/nyhedsbrev. I dette skiftes kollegaerne til at skrive lidt til sidst, enten hvad man laver, hvor man kommer fra eller hvad man lige har på hjertet. På den måde holder vi os opdateret på hinanden, og nye kollegaer kan lære folk lidt at kende. Nogle skriver lange romaner, mens andre meget kort fortæller om sig selv, og hvad de laver. For ikke så længe siden var det min tur til at skrive. Da jeg skifter arbejdsplads lige om lidt (første dag på mandag), syntes jeg, det var irrelevant at skrive om arbejdsopgaver og så videre. Så jeg greb det lidt anderledes an:

  • Uddannet civilingeniør februar 2010.
  • 32 år gammel (ja, jeg tør godt stå ved det… de fleste dage).
  • Bosiddende Sankt Hans Gade, Nørrebro med ham jeg ynder at kalde Filejsen.
  • Indehaver af et iltert temperament, et højlydt grin og et defekt sovehjerte.
  • Den glade ejer af en cykel med lad og et kørekort, der kun sjældent bliver brugt (prøvede at køre lastbil for første gang i sommers. Jeg skal helt klart ha’ et stort kørekort. Som jeg så også kan lade være med at bruge til noget).
  • Glad for mad.
  • Mere end almindeligt begejstret for sko.
  • Stor rejseentusiast. Næste tur går til en bjerglandsby nord for Alicante. Billetterne til Færøerne til påske er købt. Der er sparet op til turen til Cuba. Og så ved vi endnu ikke, hvad julen skal bruges til. Men jeg skal helt sikkert til Paris til foråret.
  • Glad for brune værtshuse og deltager i morgen i en halvårlig ”drengerøvstur” sammen med 10 kvindfolk, hvor vi i udklædning besøger en række af Vesterbros værtshuse (ja, første billede er fra turen i foråret. Det er en tipi. Temaet var Western. Denne gang er temaet festival. Jeg skal være luftmadras…)
  • Glad for fællessang og uskøn dans – selvudnævnt nordisk mester udi det sidste.
  • Storforbruger af ”din mor” vitser – du skal ikke tage det personligt. 

Ingen kommentarer: