MIG MIG MIG

På mit arbejde er der hver fredag et ugebrev/nyhedsbrev. I dette skiftes kollegaerne til at skrive lidt til sidst, enten hvad man laver, hvor man kommer fra eller hvad man lige har på hjertet. På den måde holder vi os opdateret på hinanden, og nye kollegaer kan lære folk lidt at kende. Nogle skriver lange romaner, mens andre meget kort fortæller om sig selv, og hvad de laver. For ikke så længe siden var det min tur til at skrive. Da jeg skifter arbejdsplads lige om lidt (første dag på mandag), syntes jeg, det var irrelevant at skrive om arbejdsopgaver og så videre. Så jeg greb det lidt anderledes an:

• Uddannet civilingeniør februar 2010.
• 32 år gammel (ja, jeg tør godt stå ved det… de fleste dage).
• Bosiddende Sankt Hans Gade, Nørrebro med ham jeg ynder at kalde Filejsen.
• Indehaver af et iltert temperament, et højlydt grin og et defekt sovehjerte.
• Den glade ejer af en cykel med lad og et kørekort, der kun sjældent bliver brugt (prøvede at køre lastbil for første gang i sommers. Jeg skal helt klart ha’ et stort kørekort. Som jeg så også kan lade være med at bruge til noget).
• Glad for mad.
• Mere end almindeligt begejstret for sko.
• Stor rejseentusiast. Næste tur går til en bjerglandsby nord for Alicante. Billetterne til Færøerne til påske er købt. Der er sparet op til turen til Cuba. Og så ved vi endnu ikke, hvad julen skal bruges til. Men jeg skal helt sikkert til Paris til foråret.
• Glad for brune værtshuse og deltager i morgen i en halvårlig ”drengerøvstur” sammen med 10 kvindfolk, hvor vi i udklædning besøger en række af Vesterbros værtshuse (ja, første billede er fra turen i foråret. Det er en tipi. Temaet var Western. Denne gang er temaet festival. Jeg skal være luftmadras…)
• Glad for fællessang og uskøn dans – selvudnævnt nordisk mester udi det sidste.
• Storforbruger af ”din mor” vitser – du skal ikke tage det personligt. 

DATE NIGHT #2

Onsdag var det date night. Sådan helt nede på jorden "dinner and a movie" bortset fra at movie var byttet ud med teater. Turen gik nemlig til Husets Teater, hvor vil skulle se forestillingen Illusioner. Jeg havde glædet mig ret meget, da jeg har hørt en del godt om stykket.

Husets teater ligger ved Halmtorvet, så det var nærliggende at få en bid mad i Kødbyen. Da Tommi's Burger Joint åbnede med gratis burgere til folket i sommeren '14, gik vi desværre forgæves. Så nu skulle det være. Vi er inkarnerede nørrebroere og kommer ikke så ofte på de kanter, så Kødbyen er uudforsket område for mig. Det skal forhåbentlig være slut nu.

Burgeren hos Tommi var lige som den skulle være, bollen blød, bøffen rød med en sprød stegeskorpe, salat, tomat og ikke så meget overflødigt fyld. Og så kunne man ellers selv pimpe den med sure agurker, sennep, barbequesauce og alt hvad hjertet ellers kan begære. Og så var den frisklavet. Fritterne var tynde og sprøde, vi købte mayo til og ellers var der ketchup på bordet. En rigtig god oplevelse. Der var vanvittigt mange mennesker, så vi var glade for at vi kom så tidligt, så vi kunne få et bord. Og så leder stemningen en over til en klassisk lidt snasket (på den gode måde) burgerrestaurant i USA. Alt i alt en rigtig god oplevelse.

[Billede lånt på AOK's hjemmeside]

Fordi vi var så tidligt på den, var der tid til at få en øl efter maden. Vi begav os derfor over på Warpigs, som serverer mad og Mikkelser's øl - vi kom der kun for øllen. Men er du gal, der skal jeg også over og spise. Konceptet er det samme som en restaurant, vi prøvede i Brooklyn, hvor der blandt andet serveres pulled pork efter vægt. Nå, men på Warpigs sidder man i en nedlagt slagtehal, hvor man kan se skinnerne, slagtesvinene har kørt rundt på. På fantastisk fin vis er det lykkedes at skabe en hyggelig stemning med langborde og en belysning, der er så balanceret, så man ikke er i tvivl om, man er i en slagtehal, men samtidig er så dæmpet, at det ikke bliver for "koldt". Og øllen fra Mikkelers var som altid god.

[Billede tyvstjålet herfra]

Efterfølgende begav vi os over til Husets Teater. Jeg har aldrig været på Husets Teater, så jeg havde ingen forventning til, hvordan stilen er, og hvor stor salen er. Jeg er mest vant til mit lokale teater Grob, som ofte tager nogle meget tunge emner op, og hvor man forlader stedet med en noget dyster sindsstemning. Jeg vidste dog, at det stykke, vi skulle ind og se, var nyere russisk teaterkunst.

Jeg må være ærlig: jeg kedede mig lidt. Skuespillerne gjorde det rigtig godt, scenografien var fin, jeg kan godt se, hvad man forsøgte med opsætningen, men det gik simpelthen for langsomt. Stykket varer 1 time og 45 minutter, og det var for mig i hvert fald en halv time for langt. Det var bare for fladt og begivenhedsløst. Stykket bestod af en række fortællinger om fire personer; to ægtepar. Halvdelen af historierne hang sammen, mens den anden halvdel bare var lidt malplacerede og ikke rigtig havde nogen relation til de øvrige fortællinger. Ja ja, så skal jeg sikkert uddrage noget af personernes karakter fra de ikke-relevante fortællinger og dermed få et helt billede af dem. Det var jeg så for dum til.

Så det var ikke en kæmpe succes. Men baren er billig, en stor fadøl og et glas hvidvin til 85 kr. det kan man vist ikke kimse af. Og jeg er bestemt ikke afskrækket fra at komme på Husets Teater igen.

[Billede fra Husets Teaters hjemmeside]

FRISØRSKRÆK

I dag skal jeg til frisøren. Noget jeg frygter på samme måde, som mænd frygter en prostata-undersøgelse. Arh okay, måske ikke helt lige så slemt. Men tæt på!

Jeg har egentlig ikke tidligere været bange for frisører. Lige ind til jeg pludselig fik ret meget fald/krøl i håret. Det startede med, at jeg havde en undercut, som jeg gerne ville have groet ud. Mit hår var relativt langt, så det var noget med at klippe det op i en page. Den pågældende frisør opdagede så, at jeg havde en del fald i mit hår. Hun gik faktisk så langt som til at kalde det krøller. Jeg var begejstret! Hvis der er noget, jeg altid har ønsket mig, så er det krøller. Så hun gik i krig og klippede en masse krøller frem. Og kom så med det forslag, at vi skulle lade håret i nakken være lidt længere end det forreste. Her skal det lige indskydes, at jeg også have pandehår, som jeg havde en plan om at gro ud. Alt strittede på mig, da hun foreslog det, men som den autoritetstro generte lille mus jeg var, i hvert fald dengang, gik jeg med til det.

Og det var forfærdeligt. Det lignede mest af alt en mullet. Jeg betalte de 600 kr., som åbenbart er minimumsprisen for at gå til frisør i hippe København, gik hjem og græd. Hele den næste uge kæmpede jeg med at lave frisurer, hvor det bagerste hår var sat op, inde under noget af det andet, som så krøllede fint ud over. Det fungerede, men var jo ikke rigtig det, jeg ønskede. Jeg endte med at få en veninde til at klippe det kortere i nakken, så længden var ens hele vejen rundt. Og nu fungerede det. Vi taler en frisue a´la Carrie i 5. sæson af SATC, hvor hun pludselig har klippet sig korthåret.

Jeg har været ved en frisør en gang efterfølgende, hvor mit hår efterhånden var ved at blive ret langt. Det er så ca. 1,5 år siden. Det var egentlig en rigtig fin oplevelse. Frisøren lå bare på Vesterbro. Nu har jeg så fundet en frisør på Nørrebro, lige rundt om hjørnet, og så må vi se hvordan det går. Min frygt er at ende med en mulletlignende frisure igen, fordi han klipper for korte etager i det, for at få krøllerne frem.

Åh, jeg må mande (kvinde?) mig op og forsøge at fortælle, hvad jeg gerne vil ha’.

Jeg drømmer om noget i retning af nedenstående. Men som er klippet så det kan holde mere en en halv time - jep, har tykt tungt hår, så det er noget af en udfordring. Måske man bare skal klippe det hele af, problem solved.

 

EN KORT EN LANG PÅ NØRREBRO TEATER

Mit navn er Theresa B, og jeg er teatersnob.

I sidste uge var jeg på Nørrebro Teater. Vi havde for en evighed siden købt billetter til forestillingen En Kort En Lang, da man kunne få billetterne til halv pris. Forestillingen er baseret på filmen En Kort En Lang - en film som jeg har set et utal af gange, jeg kan efterhånden alle replikkerne udenad. Så det var bestemt ikke en let opgave for Nørrebro Teater at løfte. Forestillingen har dog fået gode anmeldelser, så jeg havde egentlig skruet forventningerne i vejret.

Lad mig starte med at sige, jeg er ikke fan af musicals. It's just not my scene. Jeg kan godt værdsætte, at skuespillere kan være eminent dygtige til at synge og danse. Og jeg kan også godt se det effektive i at få en sang til at indgå som del af en forestilling. Men det er stadig ikke for mig. Det sagt, så fungerede sangene egentlig rigtig fint i En Kort En Lang. Skuespillerne sang godt, og teksten passede ind i handlingen, uden at det blev for søgt.

En anden ting, der fungerede rigtig godt, var scenografien. Med meget få midler lykkedes det at føre hele stykket igennem alle de forskellige lokationer, der er i filmen. 

Men jeg kunne ikke lide det. Og jeg havde meget svært ved at sætte ord på, hvad det præcis var jeg ikke brød mig om. Jeg prøver dog alligevel at få det til at give lidt mening:

Stykket er humoristisk - som filmen er. Men fordi jeg kan filmen udenad, var der ligesom ikke noget, som var overraskende og sjovt. Jeg vidste præcis hvilke jokes, der kom hvornår. Et par gange var det lykkedes at skrive nogle sjove replikker ind i stykket, og der lo jeg også. Men det var også det.

Mange af skuespillerne var meget karikerede. Karakteren Frederik, som spilles af Peter Frødin i filmen, er karikaturen på en bøsse - også i filmen - men i stykket kammede det bare over. Det blev simpelthen for karikeret og overspillet. Og sådan var det med stort set alle roller, på nær lige de to mandlige hovedpersoner, som jeg synes gjorde det rigtig godt.

Jeg tror alle andre i salen var vel underholdt - sådan lød det i hvert fald - så konklusionen må blive, at fejlen ligger hos mig. Jeg kendte baggrundsmaterialet for godt, jeg gik ind til en genre jeg i virkeligheden ikke bryder mig om, jeg er en teatersnob.

Billederne nedenfor er planket fra Nørrebro Teaters hjemmeside.

BESØG I METROSKAKTEN

Forleden var jeg på metrobesøg. Med sikkerhedsvest, sikkerhedssko og hjelm, du! Det foregik på pladsen i Nørrebro Parken. Det bliver ikke en metrostation, når det hele er færdigt, men fungerer udelukkende som skakt, mens byggeriet står på. Det vil sige der bliver hejst materialer ned og jord op og den slags. Og hold nu op det var spændende. De kunne fortælle en masse, dels om hvordan de sikrer hele området i forhold til eksempelvis spredning af forurening og sætningsskader på de omkringliggende bygninger.

Der er rundvisning på søndag på pladsen i Sortedamssøen. Jeg tror ikke, det er en lige så detaljeret rundvisning, som den jeg var på forleden, men jeg tror stadig det er spændende. Så jeg overvejer at tage afsted.

Og ja, fra byggepladsnørden kommer her lidt billedspam. Er jeg virkelig den eneste der tænder på store konstruktioner?!

PENDERLIV #1

Jeg er pendler. Jeg har været pendler siden 2010. Alle hverdage - fraregnet sygedage, feriedage, helligdage og alt det der - siden 2010 har jeg brugt mellem 45-60 minutter på at transportere mig til og fra studie og senere arbejde. Hver vej! Og det foregår vel at mærke både på cykel og med S-tog - og nogle gange bus. Man kunne kalde mig ekspert. Og uden der er blevet bedt om et ekspertvidne, vil jeg alligevel komme med følgende brok forklædt som observationer:

• hvis du ikke aktivt står og holder en cykel, står med en barnevogn eller sidder i en kørestol (eller lignende), så smut ud af flexrummet. Der skal min cykel og jeg nemlig være. Sammen med de 20 andre, der står bag mig.
• hvis et S-tog er mere end 5 minutter forsinket, og samme linje bagefter kommer rettidigt, bliver det forsinkede tog aflyst eller kører uden stop til endestationen. Hver.eneste.gang!
• man skal ikke frygte for sit cyklistliv i København. Det er ude i forstaderne, man bliver kørt ned. Hvis jeg fik en flaske champagne (eller asti - det' fint med mig), for hver gang jeg har været ved at blive "klippet" i en rundkørsel i en forstad, ville jeg blive meget fuld - hvis jeg drak det hele på én gang.
• det regner altid når man skal hjem. Punktum!
• nu kommer der en, der sikkert vil sætte manges pis i kog: jeg er frygtelig ked af at du ikke ser anden udgang, end at tage dit eget liv. Men kunne du gøre det på en måde, der ikke forstyrrer - hvad ved jeg - 100.000 pendleres arbejdsdag?
• nej, du må ikke sove - og samtidig lugte af tis - i S-toget. Du må gerne sove, bare du ikke snorker. Men du må aldrig - ALDRIG - lugte af tis.
• jeg gider ikke høre din rådne musik ud igennem dine dårlige høretelefoner, når du har skruet helt op for volumen. Og det er heller ikke godt for din hørelse.

Åh, jeg kan mange flere. Pendlerlivet er rædselsfuldt. Lad os tage dem en anden dag.

ÅH PARIS JEG SAVNER DIG IGEN

De nørdede vil opdage, at overskriften er fra en af de måske mindre kendte TV2 sange.

Min fødselsdagsgave fra Filejsen er en tur til Spanien. Nærmere bestemt en lille bjerglandsby Sella, nær Alicante. Og jeg glæder mig - vi glæder os. En lille uge med ro, vandring, vin, god mad, bøger og ro ro ro.

Men mens man glæder sig til næste ferie, kan man jo godt drømme sig tilbage til tidligere ferier og yndlingssteder. Min absolutte yndlingsby - ud over København, but of course - er Paris. Jeg mangler stadig at opleve foråret i Paris, ellers har jeg været der til alle årstider. Det må helt klart blive til næste år.

Så ja, nu er der billed-spam. I sort/hvid og det hele. Bær over med mig...

LAST WEEK I DID....

Åh, sikke en uge. Og sikke jeg ikke har fået skrevet. Overhovedet. Nå.

Tirsdag var det min fødselsdag. Det blev fejret ved, at Filejsen havde inviteret en håndfuld af mine venner over til middag. På trods af, at jeg før har understreget - på det kraftigste - at den slags slet ikke er mig. Men han gjorde det da bare alligevel. Da jeg kom mig over chokket - og over irritationen over at jeg lugtede af gnu efter en hel dag på arbejde - så var det selvfølgelig rigtig hyggeligt. Så hyggeligt, at der blev drukket lidt for meget vin og gået lidt for sent i seng i lyset af at jeg skulle op og på arbejde dagen efter. Men op det kom jeg dog, og jeg overlevede også dagen nogenlunde.

Torsdag tog vi i Bremen Teater. Der har jeg aldrig været. Specialklassen havde lavet et show, som kostede 25 kr. pr snude. Så altså næsten gratis. Vi havde forventet maks en times underholdning, men det viste sig at være to sæt á knap en times varighed med pause. Og hold nu magle det var god underholdning. Jeg kendte dem godt fra deres DR show Hotel Zimmerfrei, så jeg vidste, hvad de kunne. Men det der var lårklaskende sjovt. Jeg grinede konstance - sikkert hjulpet lidt på vej af en potent drink eller to og til stor irritation for dem i nærheden. Den måde de kunne gribe input og kommentarer fra publikum og så improvisere ud fra det. Virkelig fantastisk. Og alt - ALT - er improvisation.

Og så skal det lige nævnes, at der på Bremen blev delt blå slikkepinde ud (oh yeah!), og hvis man tilmeldte sig deres nyhedsbrev, fik man en lakridspibe. Så det tror jeg nok lige, vi gjorde.

[Fine fine lysekroner i Bremen Teater.]

[Scenen fra vores pladser. Jep vi sad højt oppe, men havde fint udsyn.]

Fredag stod den så på landskamp i parken. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før - hverken landskamp eller at være i Parken. Jeg har en enkelt gang set en kamp på Brøndby Stadion og syntes, det var meget sjovt. Jeg er på ingen måde fodboldtosse, men der er noget over at sidde og se en live kamp. Og så mærke stemningen på sådan et stadion. Så vi var en flok, der fortærede burgere fra Grillen for så at bevæge os mod Parken. Og det var virkelig sjovt, hele stemningen, alle fansne, den lurende frygt for, at der ville blive slagsmål (især da vi på vej ud af Parken efter kampen får forvildet os ind i en kæmpe flok Albanere - som dog heldigvis var glade). Kampen var helt klart bedst i 2. halveg, og som helt upartisk tilskuer (yeah right!!) mener jeg, vi burde have vundet.

[Der varmes op.]

[Albaniens tribune. Og de havde en fest. Jeg var megamisundelig. Åh gud, hvor var hr og fru Danmark dog et kedeligt publikum.]

[En rigtig fin gitterdrager i taget over tribunen - jep, vi sad øverst.]

[Min telefons patetiske forsøg på at tage et billede af parken by night.]

FO'BOLDFILM

Filejsen og jeg skal i Parken på fredag og se landskamp. Så som en lille opvarmning var vi i biffen igår (i Empire, but of course) og se Sommeren '92. For dem der ikke har luret det, så handler filmen om dengang, det danske herrelandshold i fo'bold mod alle odds vandt EM.

Jeg var knap 9 år gammel dengang, men jeg kan stadig huske meget af stemningen. Min far er overhovedet ikke interesseret i sport, medmindre det involverer større mængder hestekræfter (motorsport, forstås), men lige præcis den fodboldkamp så vi. Jeg kan ikke huske kampen, andet end at vi vandt og så stemningen bagefter.

Nå, men filmen er altså Ricardos. Det er hans kamp, der skildres. Og så historien om Kim Vilfort og hans kræftsyge datter, som en lille sidehistorie. Jeg var godt underholdt; fra ende til anden. Med det samme mærker man suset fra dengang. Og klippene mellem filmoptagelser og de faktiske optagelser under kampene dengang fungerer rigtig godt. Og så er den sjov. Der er meget gak og gøjl, uden at det bliver for meget. For det var gak og gøjl dengang. Vi skulle jo ikke have været med, og vi skulle da slet ikke have vundet.

Se den hvis du trænger til god underholdning og et godt skud nationalpatriotisme - for man bliver sgu da stolt af vores lille land, når man bliver mindet om hvad vi kunne engang.

KANOTUR

I weekenden var jeg på kanotur. Min allerførste af slagsen. Men bestemt ikke den sidste. Jeg var afsted sammen med Filejsen, hans søster og hendes kæreste. Og det var bare knas hyggeligt.

Vi startede fredag, med at tage langt ud i skoven hos nogle af Filejsens venner for at overnatte der. De bor vitterligt ude midt i en skov. Stik mig et jagtgevær (inkl. jagttegn) og en vagthund, så er det min våde drøm om den perfekte beliggenhed til en bolig.

Efter morgenmad lørdag tog vi med alt vores grej til Gl. Rye Teltplads, hvorfra vi startede. Vi Sejlede afsted i to kanoer, mig en anelse nervøs, fordi jeg aldrig havde prøvet det før. Men det gik så fint, hvis jeg selv skal sige det, så var jeg et naturtalent! Jeg plaskede ikke særligt meget, jeg faldt ikke i og jeg rejste mig ikke op i kanoen eller sad uroligt. Jeg var meget dygtig!

Vi sejlede med strømmen og havde stort set medvind hele vejen (hvilket selvfølgelig gjorde turen lettere). Lørdag valgt vi at slå lejr på Allinge Vest Teltplads, hvor vi fik lavet bål og grillet og hygget. Søndag fortsatte vi til Silkeborg i et stille og roligt tempo.

Vejret var med os alle dage, og jeg er da også helt sikker på det ville have været en ganske anden tur, hvis der havde været strid modvind hele vejen og/eller det havde stået ned i lårfede stråler.  Så havde man nok set madammen her bande og svovle hele vejen og sværge at det var første og eneste tur i kano. Men sådan var det heldigvis ikke. Så nu har jeg klart mod på mere.

Nedenfor er nogle billeder taget med det tvivlsomme kamera i en iPhone 4S - for jeg skulle ikke have mit dyre kamera med i en kano!

[Udsigten vi vågende op til lørdag morgen. Åh, hvem der bare boede fuldstændig uforstyrret i en skov.]

[Lejren lørdag, der bliver grillet og lavet mad i trangia.] 

[Den dejligt primitive lejrplads, med bålsteder, to toiletter og en brønd - that's it! Og hvad mere behøver man egentlig?]

[Udsigten fra teltet søndag morgen. Hvor jeg havde frosset mere en lørdagskyllingen i Nettos frysedisk.] 

[De læssede kanoer. Vi havde virkelig begrænset os.]

[Udsigten fra en kano et eller andet sted på ruten.]

[Mere udsigt.] 

[Et lille bitte vandløb man kunne padle ind i. Med en lille bitte bro. Og den fineste helt rolige sø på den anden side.]

[Og nogle hyggelige øer skabt til skattejagt og opdagelse.]

[Hjuldamperen Hjejlen i Silkeborg, som var vores slutdestination.]

I GÅR AFTES

Vi var ude og spise i går aftes. På en helt almindelig onsdag. Vi valgte at købe et bord på Ravnsborg Vinbar gennem Earlybird.dk. Earlybird er virkelig et genialt koncept, hvor man sparer en tredjedel af prisen på en fast menu (nogle gange kan man vælge imellem forskellige retter) på nogle gode restauranter. Finten er at man betaler for maden med det samme, så føles det som et virkeligt billigt restaurantbesøg, når man kun skal betale for vinen.

Ravnsborg Vinbar har vi været på før, så vi vidste, det var godt. Den købte menu var tre retter, men vi valgte at købe en fjerde ret med rørt tatar til, da vi ikke kunne bestemme os. Og uh, det var lækkert. Jeg beklager de mørke billeder, men der er en hyggelig belysning, og jeg bliver bare aldrig en af de der bloggere, der ta'r billeder fra alle mulige vinkler og sørger for det rette lys og bla bla bla. Min mad bliver kold!

[De to forretter. Først rørt tatar - NAM og så smørstegte kantareller. Og ja, jeg glemte at tage et billede før jeg begyndte at spise. I'm that kind of blogger.] 

[Nyretapper, perfekt stegte. Og ja, nu var det pludselig mørkt udenfor.]

[Desserten var hyben panna cotta. Og ja, jeg spiste den før jeg huskede på det med billedet. Det smagte dejligt!]

PÅ DET SENESTE HAR JEG... #3

• Fortsat grovspiseriet jeg påbegyndte i sommerferien. Jep, er stadig en tyk trunte.
• Drukket mig meget fuld på Smukfest.
• Bestilt en ferie til Færøerne. Fordi billetterne kostede ingenting.
• Panikket over Filejsens jobsamtale på Lolland...!
• Grillet fire gange på en uge på terrassen i eufori over at sommeren endelig er her.
• Svedt. Enormt meget! Uden overhovedet at lave noget.
• Solbadet på terrassen. Fuck hudkræft!