BESØG I METROSKAKTEN

Forleden var jeg på metrobesøg. Med sikkerhedsvest, sikkerhedssko og hjelm, du! Det foregik på pladsen i Nørrebro Parken. Det bliver ikke en metrostation, når det hele er færdigt, men fungerer udelukkende som skakt, mens byggeriet står på. Det vil sige der bliver hejst materialer ned og jord op og den slags. Og hold nu op det var spændende. De kunne fortælle en masse, dels om hvordan de sikrer hele området i forhold til eksempelvis spredning af forurening og sætningsskader på de omkringliggende bygninger.

Der er rundvisning på søndag på pladsen i Sortedamssøen. Jeg tror ikke, det er en lige så detaljeret rundvisning, som den jeg var på forleden, men jeg tror stadig det er spændende. Så jeg overvejer at tage afsted.

Og ja, fra byggepladsnørden kommer her lidt billedspam. Er jeg virkelig den eneste der tænder på store konstruktioner?!

PENDERLIV #1

Jeg er pendler. Jeg har været pendler siden 2010. Alle hverdage - fraregnet sygedage, feriedage, helligdage og alt det der - siden 2010 har jeg brugt mellem 45-60 minutter på at transportere mig til og fra studie og senere arbejde. Hver vej! Og det foregår vel at mærke både på cykel og med S-tog - og nogle gange bus. Man kunne kalde mig ekspert. Og uden der er blevet bedt om et ekspertvidne, vil jeg alligevel komme med følgende brok forklædt som observationer:

• hvis du ikke aktivt står og holder en cykel, står med en barnevogn eller sidder i en kørestol (eller lignende), så smut ud af flexrummet. Der skal min cykel og jeg nemlig være. Sammen med de 20 andre, der står bag mig.
• hvis et S-tog er mere end 5 minutter forsinket, og samme linje bagefter kommer rettidigt, bliver det forsinkede tog aflyst eller kører uden stop til endestationen. Hver.eneste.gang!
• man skal ikke frygte for sit cyklistliv i København. Det er ude i forstaderne, man bliver kørt ned. Hvis jeg fik en flaske champagne (eller asti - det' fint med mig), for hver gang jeg har været ved at blive "klippet" i en rundkørsel i en forstad, ville jeg blive meget fuld - hvis jeg drak det hele på én gang.
• det regner altid når man skal hjem. Punktum!
• nu kommer der en, der sikkert vil sætte manges pis i kog: jeg er frygtelig ked af at du ikke ser anden udgang, end at tage dit eget liv. Men kunne du gøre det på en måde, der ikke forstyrrer - hvad ved jeg - 100.000 pendleres arbejdsdag?
• nej, du må ikke sove - og samtidig lugte af tis - i S-toget. Du må gerne sove, bare du ikke snorker. Men du må aldrig - ALDRIG - lugte af tis.
• jeg gider ikke høre din rådne musik ud igennem dine dårlige høretelefoner, når du har skruet helt op for volumen. Og det er heller ikke godt for din hørelse.

Åh, jeg kan mange flere. Pendlerlivet er rædselsfuldt. Lad os tage dem en anden dag.

ÅH PARIS JEG SAVNER DIG IGEN

De nørdede vil opdage, at overskriften er fra en af de måske mindre kendte TV2 sange.

Min fødselsdagsgave fra Filejsen er en tur til Spanien. Nærmere bestemt en lille bjerglandsby Sella, nær Alicante. Og jeg glæder mig - vi glæder os. En lille uge med ro, vandring, vin, god mad, bøger og ro ro ro.

Men mens man glæder sig til næste ferie, kan man jo godt drømme sig tilbage til tidligere ferier og yndlingssteder. Min absolutte yndlingsby - ud over København, but of course - er Paris. Jeg mangler stadig at opleve foråret i Paris, ellers har jeg været der til alle årstider. Det må helt klart blive til næste år.

Så ja, nu er der billed-spam. I sort/hvid og det hele. Bær over med mig...

LAST WEEK I DID....

Åh, sikke en uge. Og sikke jeg ikke har fået skrevet. Overhovedet. Nå.

Tirsdag var det min fødselsdag. Det blev fejret ved, at Filejsen havde inviteret en håndfuld af mine venner over til middag. På trods af, at jeg før har understreget - på det kraftigste - at den slags slet ikke er mig. Men han gjorde det da bare alligevel. Da jeg kom mig over chokket - og over irritationen over at jeg lugtede af gnu efter en hel dag på arbejde - så var det selvfølgelig rigtig hyggeligt. Så hyggeligt, at der blev drukket lidt for meget vin og gået lidt for sent i seng i lyset af at jeg skulle op og på arbejde dagen efter. Men op det kom jeg dog, og jeg overlevede også dagen nogenlunde.

Torsdag tog vi i Bremen Teater. Der har jeg aldrig været. Specialklassen havde lavet et show, som kostede 25 kr. pr snude. Så altså næsten gratis. Vi havde forventet maks en times underholdning, men det viste sig at være to sæt á knap en times varighed med pause. Og hold nu magle det var god underholdning. Jeg kendte dem godt fra deres DR show Hotel Zimmerfrei, så jeg vidste, hvad de kunne. Men det der var lårklaskende sjovt. Jeg grinede konstance - sikkert hjulpet lidt på vej af en potent drink eller to og til stor irritation for dem i nærheden. Den måde de kunne gribe input og kommentarer fra publikum og så improvisere ud fra det. Virkelig fantastisk. Og alt - ALT - er improvisation.

Og så skal det lige nævnes, at der på Bremen blev delt blå slikkepinde ud (oh yeah!), og hvis man tilmeldte sig deres nyhedsbrev, fik man en lakridspibe. Så det tror jeg nok lige, vi gjorde.

[Fine fine lysekroner i Bremen Teater.]

[Scenen fra vores pladser. Jep vi sad højt oppe, men havde fint udsyn.]

Fredag stod den så på landskamp i parken. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før - hverken landskamp eller at være i Parken. Jeg har en enkelt gang set en kamp på Brøndby Stadion og syntes, det var meget sjovt. Jeg er på ingen måde fodboldtosse, men der er noget over at sidde og se en live kamp. Og så mærke stemningen på sådan et stadion. Så vi var en flok, der fortærede burgere fra Grillen for så at bevæge os mod Parken. Og det var virkelig sjovt, hele stemningen, alle fansne, den lurende frygt for, at der ville blive slagsmål (især da vi på vej ud af Parken efter kampen får forvildet os ind i en kæmpe flok Albanere - som dog heldigvis var glade). Kampen var helt klart bedst i 2. halveg, og som helt upartisk tilskuer (yeah right!!) mener jeg, vi burde have vundet.

[Der varmes op.]

[Albaniens tribune. Og de havde en fest. Jeg var megamisundelig. Åh gud, hvor var hr og fru Danmark dog et kedeligt publikum.]

[En rigtig fin gitterdrager i taget over tribunen - jep, vi sad øverst.]

[Min telefons patetiske forsøg på at tage et billede af parken by night.]

FO'BOLDFILM

Filejsen og jeg skal i Parken på fredag og se landskamp. Så som en lille opvarmning var vi i biffen igår (i Empire, but of course) og se Sommeren '92. For dem der ikke har luret det, så handler filmen om dengang, det danske herrelandshold i fo'bold mod alle odds vandt EM.

Jeg var knap 9 år gammel dengang, men jeg kan stadig huske meget af stemningen. Min far er overhovedet ikke interesseret i sport, medmindre det involverer større mængder hestekræfter (motorsport, forstås), men lige præcis den fodboldkamp så vi. Jeg kan ikke huske kampen, andet end at vi vandt og så stemningen bagefter.

Nå, men filmen er altså Ricardos. Det er hans kamp, der skildres. Og så historien om Kim Vilfort og hans kræftsyge datter, som en lille sidehistorie. Jeg var godt underholdt; fra ende til anden. Med det samme mærker man suset fra dengang. Og klippene mellem filmoptagelser og de faktiske optagelser under kampene dengang fungerer rigtig godt. Og så er den sjov. Der er meget gak og gøjl, uden at det bliver for meget. For det var gak og gøjl dengang. Vi skulle jo ikke have været med, og vi skulle da slet ikke have vundet.

Se den hvis du trænger til god underholdning og et godt skud nationalpatriotisme - for man bliver sgu da stolt af vores lille land, når man bliver mindet om hvad vi kunne engang.